Klassetrin og afstand
Det er elevens klassetrin og afstanden mellem bopæl og skole, der er afgørende for, om eleven kan få et buskort.
Et skolebuskort bliver oprettet som et rejsekort, med en teknisk levetid på 5 år. Det bliver derfor ikke udskiftet hvert skoleår, men et nyt ”elektronisk” skoleår vil blive lagt på samme kort inden skoleårets start. Kortet er kun gyldigt indtil kl. 19 i hverdagene. Hvis eleven vil rejse uden for dette tidsrum eller i andre zoner, skal de købe en billet eller bruge et almindeligt rejsekort. Kig i afstandsreglerne for at se om dit/jeres barn kan få betalt buskort.
Hvis distriktsskolen fravælges
Vælger forældrene selv en anden skole end distriktsskolen eller en skole i en anden kommune, er hverken bopælskommunen eller skolekommunen forpligtet til at yde fri befordring.
Køb af buskort
Elever der ikke er berettiget til buskort, har mulighed for at købe et buskort gennem skolen. Buskort koster 1.500 kr. for hele skoleåret og gælder for 2 zoner.
Mistet eller ødelagt buskort
Hvis buskortet mistes eller bliver ødelagt, skal forældre selv erstatte ødelagte eller bortkomne buskort med 50,00 kr. Betaling: Beløbet indbetales på mobilpay nr. 764381. Bemærkning: Byskolen og kl. Kvitteringen afleveres til skolen, som herefter vil bestille buskortet hos Movia.
Link
Du kan læse om reglerne for buskort på Lolland Kommunes hjemmeside (lolland.dk)
Se de forskellige busruter og zoner (dinoffentligetransport.dk)